2020

2020 – here we come

By 28. december 2019 No Comments

2020, here we come and bye bye 2019

Det er den tid på måneden og ikke mindst året til eftertænksomhed og tilbageblik. Det ses foreksempel i TV, både DR1 og TV2, det er en god blanding af det sørgelig, glædelige og underlige i en skør pærevending.

Samtidig er det tid til at se fremad og nogle af os, laver de velkendte nytårsforsætter. Jeg synes nytårsforsætter er hyggelige. Hvis, de tages med et gran salt. De kan være gode pejlemærker for i hvilken retning, man ønsker at gå. Det er samtidig en måde at fusionere 2019 og 2020, ved at se på hvad har vi gjort i 2019 og hvordan kan vi bygge ovenpå i 2020 og sikre fortsat udvikling og undgå afvikling.

Nærvær

Mit ord for 2020 er nærvær, både erhvervsmæssigt og privat. I 2019 har jeg set en række programmer i TV som blandt andet havde fokus på hvad nærvær kan give os. Et eksempel er Ø´en på DR1. Det er for dem som ikke har set serien. En serie i reality genren på DR-måden. Det udmønter sig i mindre bol og flere livs refleksioner. Men, bare rolig der er stadig drama, som udspiller sig i den gamle gode velkendte genre, drengene mod pigerne.

(Lidt public service: du kan melde dig til en ny omgang Ø´en i 2020. Hvis du trænger til en seriøs slankekur, tætte bekendtskaber eller/og et nærer forhold til det, du putter i munden.)

Det interessante i denne nærværsammenhæng er, det nærvær og samvær som deltagerne på Ø´en fik, når de ikke havde mobiler, TV og internet. Så kan man sige, det er en gammel nyhed og vil du så ikke selv have mobil og andet elektronik længere? Jo for søren. Det er nok mere det med at tage sig tid til at tillade et nærvær og samvær igang i mellem. Nærvær kan både opstå ud af det blå og man kan planlægge sig til det.

Tre nærværsøjeblikke som jeg havde i midt og slut 2019 som står lysende klare for mig er:

Et nærvær erhvervsmæssigt

Vi havde i 2019 muligheden for at planlægge en tur for Josefine Valentin plus familie. Efter vi havde haft et rigtig godt møde med hende. Var hun så sød at forfatte en rigtig god story om vores møde og om os. Det gjorde os så glade, det skabte et helt særligt nærvær og en stemning. Det gav så meget energi og glæde. Når ting klikker føles det bare godt. Særligt, fordi der var virkelig mange nerver og nervøsitet inden mødet. Og så gik det så godt til selve mødet. Det giver efterfølgende bare glæde i min lille krop og i samværet med de andre, en euforisk stemning var gennemsyrende.

Et nærvær og samvær ud af det blå

Sygdom er aldrig særligt sjovt, men da min kæreste var syg, bragte det én god ting med sig, han lå i sengen og jeg forsøgte at nurse lidt om ham efter bedste evne. Efterfølgende satte jeg mig på sengen og vi snakkede. Det er en lille ting, men jeg kan huske, jeg tænkte, hvor er det hyggeligt og skønt, jeg ikke kan høre radio, TV eller andet. Det er kun os to. Hvis han ikke var syg, havde vi ikke siddet sådan på den tid af aftenen. Det er ikke, fordi jeg siger, nu skal vi det hver eneste dag, det bliver alt for meget for os begge. Og det er nok også en pointe i sig selv, nærvær og samvær skal være et alternativ til hverdagen og plejer.

Et planlagt nærvær og samvær

For mit vedkommende er det altid oplevelserne med min kæreste, jeg husker bedst. Det er ferierne, weekendopholdene og oplevelserne som jeg elsker og værdsætter. Det er de minder og oplevelser som lidt poppet sagt er limen mellem os. Når vi kører bil, snakker vi tit om de ture og oplevelser vi har haft og det bringer altid et store smil på læberne. Det kan både være gode, skøre og dårlige minder, men det vigtige er det er noget vi har sammen, helt for os selv i vores lille boble.

Hvis vi får de planlagte åndehuller er min helt klare overbevisninger at vi sætter ind på kontoen til dårlige tider og travle perioder, som helt sikkert også kommer i 2020. Det er fedt på en trist mandag at tænke tilbage på alt, det vi har bygget op og alt, det vi har oplevet sammen, bare os to.

Tummerum

Husk Tummerum i 2020. Det kan være en nem måde at sikre holdbare minder i 2020. Det er nemt at bestille og så er I sikret, et weekendophold og oplevelser som kan give kræfter til grå tider. Kvalitets tid var både vigtigt i 2019 og 2020 er det mindst ligeså vigtigt.

Godt nytår!

Kommentér på dette indlæg